Travlhed i Frederikshavn Havn
Brugerne har taget godt imod det nye afsnit i Frederikshavn Havn, hvor Orskov Yard har indrettet sig på et 25.000 m2 stort område, der blandt andet rummer værftets nye Dock 5. Også ophugningsværftet M.A.R.S. har nok at se til.
Frederikshavn Havn er generelt en velbesøgt havn med ca. 4.500 årlige skibsanløb, hvoraf de 3.900 er færgeanløb.
Frederikshavn Havn er den største færgehavn imellem det europæiske kontinent og Skandinavien, og havnen er udgangspunktet for færgetrafik til og fra Gøteborg, Oslo og Læsø. I havnen findes 5 færgelejer med rampe og 3 Ro-Ro lejer.
Kilde og foto: Frederikshavn Havn