Tre russiske skibe tæt på i Jammerbugten
Tre mindre russiske fragtskibe lå hen over nytåret for anker tæt på land nær det nordjyske fiskerleje Thorup Strand i Jammerbugten, bekræfter Forsvarskommandoen over for TV 2 Nord. Skibene kan “muligvis” have søgt ly på grund af dårligt vejr, lyder det.
Der er i følge Forsvarskommandoen intet opsigtsvækkende ved de russiske skibe. Der bliver altid holdt øje med skibe fra det krigsførende land, men de tre skibe gav ikke anledning til bekymringer.
Alle tre skibe er her til morgen på vej mod deres destinationer. Det drejer sig ifølge Vessel om skibene Pola Gali, Neva-Leader 4 og Rusich-2, der oplyser at have kurs mod henholdsvis Holland, Tyskland og Belgien.
Kilde: TV 2 Nord.