TUI sælger sine aktier i Hapag-Llyod
Turist koncernen TUI AG har solgt alle sine resterende 8,5 millioner aktier i Hapag-Lloyd AG til en garanteret minimumspris tæt på gårsdagens slutkurs. Forud for denne handel havde TUI AG allerede afsat 6,0 millioner aktier i rederiet siden marts 2017.
”Ved at afhænde alle vore resterende aktier i Hapag-Lloyd AG, afslutter TUI AG med succes med det ikke-kerneforretningsprogram som blev defineret efter fusionen mellem TUI AG og TUI Travel PLC i december 2014. Som annonceret vil indtægterne blive brugt til omdannelsen til en integreret turismevirksomhed med fokus på egne hotelmærker og krydstogter og styrkelse af balancen”, siger Horst Baier, CFO, TUI Group.
I 2018 og 2019 overvejer TUI AG at foretage de påtænkte køb af krydstogtskibene Mein Schiff 1 og Mein Schiff 2 til det britiske datterselskab TUI UK fra TUI Cruises GmbH som en kontant transaktion. TUI UK overtager derefter de to skibe fra TUI Cruises til sin britiske flåde.
TUI AG har tidligere betegnet sin aktiepost i Hapag-Lloyd AG som et finansielt aktiv, der var til salg. Den 31. marts 2017 var den regnskabsmæssige værdi
sat til cirka 2,94 milliarder kroner, 395 millioner EUR i TUI AGs konsoliderede balance.
Kilde: TUI Group