Tysk rederi snupper chef fra dansk rederi
Det tyske rederi Hansa Heavy Lift har udnævnt Steven Neuendorff til ny chef for rederiets aktiviteter i USA. Neuendorff, der tidligere har arbejdet for Clipper, kommer fra en tilsvarende stilling i Thorco.
Steven Neuendorff, der vil arbejde ud fra Houston i Texas, får ansvaret for rederiets aktiviteter i Nord- og Sydamerika og alle sejladser der starter fra det amerikanske kontinent.
Neuendorff har arbejdet med project cargo i mere end 30 år.
Hansa Heavy Lift råder over en flåde på 24 skibe med en gennemsnitsalder på fire år. Rederiet, der har hovedsæde i Hamborg, har fire større kontorer og 11 agenter fordelt over hele verden.
Kilde: Lloyds Loading List