Ukraine hævder at have sat russisk krigsskib i brand
I en meddelelse på det sociale medie Telegram hævder den ukrainske efterretningstjeneste at have sat ild til et russisk krigsskib i Kaliningrad. Skibet skulle angiveligt have fået større skader.
Det russiske krigsskib Serpukhov lå ifølge efterretningstjenesten ved kaj i den russiske enklave Kaliningrad søndag, da det blevet sat i brand, skriver The Kyiv Independent med henvisning til et opslag fra den ukrainske efterretningstjeneste.
Branden skulle have “deaktiviteret skibet” og “ødelagt dets kommnikationsmidler”.
Serpukhov er ifølge det russiske forsvars hjemmeside en 74 meter lang missilkorvette.
Der er ingen kommentarer fra Rusland til det angivelige angreb.
GUR har tidligere iværksat vellykkede angreb på den russiske Sorthavsflåde, der som konsekvens er blevet trukket længere væk fra den russiske flådebase på Krim.
Serpukhovs søsterskib Velykyi Ustyug blev ifølge Maritime Executive sandsynligvis beskadiget af en ukrainsk drone i starten af Ruslands krig mod landet. Det blev i 2022 fotograferet under slæb til et skibsværft med tegn på fragmenteringsskader langs bagbords side.
-emte
⚡️The Russian missile ship Serpukhov, which was docked off the exclave of Kaliningrad on the Baltic Sea, was set on fire on April 8, Ukraine's military intelligence claimed.https://t.co/kZJ3v0hl8K
— The Kyiv Independent (@KyivIndependent) April 8, 2024