Voksende usikkerhed omkring CMA CGM
Rygterne er igen begyndt at svirre om det store franske containerrederi CMA CGM. Ganske vidst er det lykkedes rederiet at rette op på driften så der igen er overskud, men rederiet plages fortsat af en meget stor gæld.
Kursen på rederiets 475 millioner dollar store obligationslån er hamret ned, hvilket afspejler investorernes frygt for, at rederiet ikke vil være i stand til at klare sine 5,3 milliarder dollar store gæld, der skal indfries eller omlægges i løbet af de næste fem år.
Bloomberg skriver, at CMA CGMs gæld i øjeblikket er tre gange så stor som rederiets samlede driftsresultat, modsat f.eks. Maersk Line, hvis gæld er mindre end et enkelt års driftsindtægt (EBITDA).
Med til det dårlige image blandt amerikanske investorer tæller, at rederiet på det seneste er blevet idømt flere store bøder for at bryde amerikanske sanktionsregler overfor Sudan, Cuba og Iran.
Kilde: Bloomberg