Wärtsilä taber på færre scrubber-ordrer
Rederierne lyst til at bestille scrubbere til deres skibe er faldet i tredje kvartal og det afspejler sig i Wärtsilä´s ordreindtag, der er faldet med 29 pct. fra 1,372 mio. euro i tredje kvartal 2018 til 979 mio. euro i samme kvartal i år.
Selskabets justerede driftsindtjening (EBITDA) droppede med godt 100 mio. euro fra 152 mio til 49 mio. euro, hvilket var medvirkende til at reducere resultatet før skat til et rundt 0 mod sidste års resultat på 130 mio. euro.
“Tredje kvartal viste sig være blive udfordrende for Wärtsilä både i forhold efterspørgselsudviklingen på udstyr og for de finansielle resultater. Nedgangen i ordreindtaget afspejlede den svage kontrahering af skibe og reducerede efterspørgsel efter scrubbere systemer samt den fortsatte langsomme beslutningstagning i energimarkederne,” udtaler Jaakko Eskola, CEO i Wärtsilä i forbindelse med kvartalsregnskabet.
Selskabet oplyser videre, at det markant dårligere driftsresultat var påvirket af uforudsete omkostningsstigninger i en en håndfuld komplekse maritime og energi projekter.
Koncernen forudser en lavere efterspørgsel efter Wärtsilä´s produkter i de kommende 12 måneder i forhold til det foregående år.
Driftsresultatet for hele året 2019 forventes at ligge omkring 100 mio. euro lavere end sidste års 577 mio. euro.
Kilde: Wärtsilä