Wärtsilä tror på scrubber som CO2-opsamler
Nye teknologiske fremskridt har potentiale til at scrubbere kan opfange CO2, når det bliver udledt fra skibene, mener Wärtsilä, der har gennemført en omfattende studier og udvikling for at undersøge mulighederne for skibsfarten.
At opfange og efterfølgende lagre kulstof ved hjælp af scrubbere må indtage en central rolle side om side med de øvrige løsninger, der kan fjerne CO2-udledningen fra skibsfarten, herunder udnyttelsen af alternative brændsler, mener det finske selskab.
“Reduktionsteknologier for udstødningsgas har nået en modenhed, hvor det kun er rigtigt, at vi undersøger deres bredere anvendelsesformål ud over at opsamle svovl,” siger Sigurd Jenssen, direktør for Exhaust Treatment i Wärtsilä.
De foreløbige undersøgelser viser, at Carbon Capture and Storage (CCS) i skibe er en tekniske mulighed at forfølge for sektoren.
For yderligere at fremskynde processen vil Wärtsilä bygge en 1 MW pilot-fabrik på sin testfacilitet i Moss i Norge, hvor det bliver muligt at teste CCS-teknologier i en bred vifte af scenarier og forhold, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
“At etablere CCS om bord på et skib er klart en stor opgave, men een vi mener, vi er de rette til at udforske. Opsamling af af kulstof er spændende, fordi det kan give betydelige reduktioner inden for en relativ kort tidsramme. Det er vigtigt i sammenhæng med industriens overordnede dekarboniserings-transition, ligesom det vil gøre det muligt at beskytte eksisterende aktiver, når vi bevæger os mod en renere driftsform, siger Sigurd Jenssen.
Kilde: Wärtsilä