25 kvæstet i skibskollission
Det 101 meter lange cruise-skib Swiss Crystal bragede ind i en bro på Rhinen natten til onsdag. Skibet, der er ejet af det schweiziske selskab Scylla, ramte ifølge lokale medier en bropille, der normalt står på land, men som skibet på grund af højvande altså kunne sejle ind i.
Der var 129 mennesker ombord på Swiss Crystal, da skibet ramte en af bropillerne under en motorvejsbro i nærheden af Duisburg. Flere redningskøretøjer kom hurtigt til stedet og fem blev bragt til et hospital i nærheden, men blev senere udskrevet.
De øvrige havde kun mindre skader.
Skibet fik skader på boven, mens den påsejlede bro blev åbnet, da den var blevet tjekket for strukturelle skader, oplyser politiet til flere tyske medier.
Årsagen til kollissionen er endnu ikke klarlagt.
Kilde: Maritime Executive