465 nye havmiljøvogtere på Både i Bella
KORT NYT: 465 nye havmiljøvogtere meldte sig til SOKs Stop Olien-kampagne under årets store bådmesse i Bella Center. Dermed er antallet af havmiljøvogtere nu oppe på et godt stykke over 11.000.
Der var trængsel på SOKs stand på årets store bådmesse Både i Bella. Sejlerne strømmede til for at få en snak om Stop Olien-kampagnen og melde sig som havmiljøvogtere.
"Vi er overvældede over og meget glade for de mange nye sejlere, der meldte sig som havmiljøvogtere i løbet af de ni dage, vi var med på Både i Bella. Desuden talte vi med endnu flere sejlere, der allerede var tilmeldt som havmiljøvogtere, og som kom forbi for at få en snak om Stop Olien-kampagnen", siger Birgitte Vagnholm fra SOK.
Se indslag fra SOKs stand på Både i Bella på www.forsvarskanalen.dk
Kilde: SOK