Maersk Drilling tager levering af jack-up rig
Maersk Drilling har taget levering af Maersk Invincible, den fjerde og sidste i en serie på fire ultra-harsh environment rigge. Maersk Invincible er bygget på Daewoo Shipbuilding i Sydkorea, mens de første tre rigge i serien blev bygget på Keppel FELS Shipyard.
Maersk Invincible, der er bygget med henblik på at operere i Nordsøen året rundt, er med sine 206,8 meter lange ben verdens største rig af sin art.
Maersk Invincible vil nu blive transporteret til Nordsøen hvor den i 2. kvartal påbegynder en 5-årig kontrakt med Aker B på Valhall feltet.
Kilde: Maersk Drilling