Faglig kamp begrænser havnekapacitet
APM Terminals i Göteborg må nu begrænse mængden af import containers for at have plads nok til at håndtere og afsende eksport fragt i terminalen. Problemet er opstået på grund af den nu langvarige konflikt med havnearbejderne.
Containerne hober sig op i APM Terminals i Göteborg i en sådan grad, at det går ud over havnens kapacitet. Det skyldes, at APM Terminals fortsat er i konflikt med havnearbejderne, der tidligere har gennemført en række punktstrejker og blokader, men som også afviser overarbejde.
“Afvisningen af overarbejde betyder, at kapaciteten i terminalen er reduceret med ca. 3000 container hver uge, hvilket rammer ikke blot eksportindustrien, men også importen til Sverige,” hedder det fra APM Terminals.
Det skyldes, at landets øvrige havne også er tæt på deres kapacitetsgrænse og derfor ikke kan overtage håndteringen af nogle af de i alt 10.000 containere, som går ind og ud af APM Terminalen hver uge. Det svarer til ca halvdelen af den samlede containertrafik i svenske havne.
“Vi er i APM Terminals bekymrede over, hvordan konflikten rammer svensk handel og industri, men også den svenske befolkning, siger Henrik Kristensen, CEO, APM Terminals Göteborg.
Kilde: World Maritime News