Victoria nu slæbt til Lindø uden nyt oliespild
Containerskibet Victoria er nu fremme ved Fayard-værftet i Odense fjord, efter at være blevet bugseret ved lav fart af slæbebåde fra positionen nord for Fyns Hoved.
Operationen startede kl. 7.00 i morges, da Forsvarets Operationscenter sammen med Søfartsstyrelsen og Miljøstyrelsen havde godkendt rederiets bjærgningsplan. "De blev lidt forsinket i forhold til tidsplanen, men strømforholdene kan have haft stor indflydelse på den 10 sømil lange tur. Det har været en prioritet at holde sikkerhedsniveauet højt - ikke tidsplanen - og der er ikke observeret yderligere oliespil, siger vagtholdsleder Ole Theill Sørensen til Maritime Danmark. Victoria var ved kaj kl. ca. 14.15.
"Nu lægger de flydespærringer omkring skibet, og så vil vi i Forsvaret så småt trække os ud af operationen, siger han.
Operationen med at bugsere skibet ind i Odense Fjord skete ved meget lav hastighed for at minimere risikoen for yderligere oliespild fra den 50 meter lange flænge i skibets skrog.
Redaktionen.
Se video her fra bjærgningen.