Medie: Maersk trak sig fra olieforhandlinger
Blot en halv time før, Regeringen skulle præsentere en ny Nordsøaftale i Folketingets partier, trak Maersk og DUC sig ud af forhandlingerene. Angiveligt på grund af utilfredshed med aftalens omgang.
Alt var klappet og klar til præsentation overfor Folketingets partier i tirsdags kl. 14. Men en halv time før præsentationen af en ny Nordsø aftale med lempede skatteregler, trak Maersk og DUC sig fra forhandlingerne. Det skriver Dagbladet Børsen på baggrund af kilder, der var til stede under regeringens præsentationsmøde.
Ifølge Børsen var der forhandlet en aftale på plads, der skulle give Maersk og DUC forbedrede afskrivningsmuligheder på nyinvesteringerne i Tyra-feltet i Nordsøen på en halv mia. årligt frem til 2021, svarende til 2,5 mia. kr. i alt.
Det fremgår ikke af Børsens historie, hvorfor Maersk og DUC trak sig i sidste øjeblik.
Forhandlingerne er nu strandet, og partierne har ifølge Børsen ikke fået en dato for, hvornår de genoptages.
Kilde: Børsen.