Klik venligst
danmarks-rederiforening.gif

Kontanter og afdragsfrihed redder Seadrill

Kontanter og afdragsfrihed redder Seadrill

Onsdag 13. september 2017 kl: 08:45


Seadrill Limited annoncerede i nat, at borerigselskabet får tilført godt 1 mia. dollar i ny kapital og får udsat afdrag og gæld på ialt 5,7 mia. dollar i fem år. Dermed er det langvarige arbejde med rekonstruktionen af det stærkt forgældede rigselskab på plads.

Som forventet sker rekonstruktionen under konkursbeskyttelse efter amerikansk lov, den såkaldte Chapter 11, og den har opbakning fra mere end 97 pct. af selskabets banker, ca. 40 pct. af obligationsejerne og af et konsortium af investorer med den største aktionær, John Fredriksens Hemen Holding i spidsen.

Planen betyder, at Seadrill får tilført 1,06 mia. dollar i ny kapital, fordelt med 860 mio. dollar i aktionærlån og 200 mio. dollar i ny egenkapital.
Men mindst ligeså vigtigt er det, at selskabet får udsættelse på afdrag og rentebetaling på gæld til ialt 5,7 mia. dollar.
Planen er endvidere at konvertere obligationslån for 2,3 mia. dollar til aktiekapital i det restrukturerede selskab, hvis kreditorerne går med til det.

De eksisterende aktionærer i selskabet får som ventet ikke meget ud af rekonstruktionen. De må nøjes med omkring 2 pct. af aktionerne i det rekonstruerede selskab. Et forhold, som forlængst er indregnet i aktiekursen, der i går lukkede på 1,80 nkr. Aktien lå i december i fjor på ca. 31 nkr. og toppede i sin storhedstid i efteråret 2013 på ca. 285 nkr.

Med den forbedrede kapitalstruktur vil vi stå i en stærk position, når markedet vender, “ siger selskabets CEO, Anton Dibowitz i forbindelse med planen.

Rekonstruktionen får ingen indflydelse på selskabets daglige drift, der fortsætter uændret. Det samme er tilfældet for selskabets datterselskaber, der tidligere er blevet skærmet fra konsekvenserne af restruktureringen.

Uden en rekonstruktion ville Seadrill med en gæld, der har været oppe at vende over 100 mia. kr., have været truet af konkurs. Nu ser selskabet, der er blandt verdens største borerigselskaber, ud til at ride stormen af.

John Fredriksen kan dermed afslutte et arbejde med rekonstruktionen, som han tidligere har betegnet som det vanskeligste og mest komplekse, han har været med til i sine mere end 50 år i shipping.

Kilde: Seadrill Limited


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Scandlines fik bragende god sommer
- Hurtigruten sættes under pres
- Det Blå Danmark får ambitiøs forskning
- Skat erkender forskelsbehandling
- Slæbebåd hæves nu efter kollission
- Overkonstabel død ved ulykke på Absalon
- Ubemandet båd på kollissions-kurs
- Tag med færgen en tur til Fur - det er gratis
- IMO advarer mod aluminiumsmalm i lasten
- Endnu to rederier meldt for svovlforurening
- Maersk Line: Ikke flere mega-skibe
- Maersk rost for åbenhed om cyber-angrebet


Dagens mest læste

- Overkonstabel død ved ulykke på Absalon
- Slæbebåd hæves nu efter kollission
- Skat erkender forskelsbehandling
- Dramatisk redningsaktion fra synkende færge
- Scandlines fik bragende god sommer


Ugens mest læste

- Maersk-ansatte får nye arbejdsgivere
- Krigsskibe søger ly for storm ved Bornholm
- ÆrøXpressen leder efter “stor-investorer”
- Verdens største containerskibe bliver franske
- Video: Fortøjning af verdens største FLNG
- Farvel og tak til en hel skibs-klasse
- Maersk Line: Ikke flere mega-skibe
- Det Blå Danmarks rigeste anno 2017
- Gina Krog FSO brød i brand ved kaj i Norge
- Ubemandet båd på kollissions-kurs
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst