Triton Knoll indgår fundamentaftale
Triton Knoll Offshore Wind Farm Ltd, et joint venture mellem Innogy og Statkraft, har indgået aftale med Sif og Smulders om design og fremstilling af 90 monopiles og overgangsstykker samt to fundamenter for offshore-transformerstationer til Triton Knoll havmølleparken i Storbritannien.
Sif og Smulders har valgt Atkins, et britisk-baseret ingeniørfirma til designdelen. Teknik og design for projektet starter sidst i september 2017 på grundlag af en foreløbig aftale. Fabrikationen vil starte i første kvartal 2019, når projektets finansiering er på plads. Det ventes at ske midt i 2018.
Den 860 MW havmøllepark, der ligger 32 km ud for Lincolnshires kyst og 50 km ud for Norfolk, kommer til at bestå af 90 MHI Vestas V164-9,5 MW møller, to offshore-transformerstationer, en landbaseret transformerstation samt interne kabler mellem møllerne og et eksportkabel til Land.
Kilde: Offshore Wind