Libysk kystvagt sænker tankskib
Et Comoro-flaget tankskib, der nægtede at aflyde instruktioner fra den libyske kystvagt, blev beskudt med 30 mm ammunition. Skibet var mistænkt for at smugle brændstof. En video fra den libyske kystvagt dokumenterer hændelsen.
Ifølge den libyske kystvagt nægtede besætningen på tankskibet Goeast, der var mistænkt for at smugle brændstof, at følge deres instruktioner, da de nærmere sig skibet ud for havnebyen Zuwarah.
Herefter begyndte kystvagten at skyde på skibet, som det fremgår af videoen herunder. Det ses, hvordan brændstof begynder at vælte ud af skudhuller i skroget, ligesom skibets maskinrum ifølge forlydenderne også skulle være blevet voldsomt beskadiget.
De libyske myndigheder oplyste lørdag til AFP, at tankskibet var set torsdag ved et af landets største petrokemiske komplekser. Om fredagen blev det forsøgt kontaktet af kystvagten, der imidlertid ikke fik nogen svar. Herefter blev der åbnet ild og ifølge Libyan Express kæntrede tankeren efterfølgende.
Der er ingen oplysninger om, hvad der skete med besætningen.
Tankskibet Goeast er 132 meter langt og bygget i 1977. Sidste ILS-position er registreret den 28. september, hvor skibet lå syd for Italien.
Kilde: World Maritime News & Libyan Express