Hedgefonde tror på optur for shipping-aktier
Shipping aktier handles lige nu på de laveste priser siden 1999 justeret for værftsomkostninger og over de næste par år, skal aktierne i industrien stige med 50-100 pct. Det mener en hedgefondchef med speciale i shippingaktier fra Tufton Oceanic. Hedgefonde satte gang i shippinginvesteringerne i fjor.
Interessen for shipping-aktier har været tæt på nul i flere år, men i 3. kvartal i fjor købte hedgefonde shipping aktier for 675 mio. dollar og for et formentlig endnu større beløb i årets sidste kvartal. Det viser, at aktierne ikke forventes at kunne blive billigere og at der er et skrøbeligt opsving på vej, skriver Reuters.
“Renset for estimerede værftsomkostninger er aktiepriserne på det laveste niveau siden 1999, “ siger William Homan-Russell, der er chef for shipping i den 1.5 mia. dollar store hedgefond og shippinginvestror, Tufton Oceanic.
Han forventer, at shippingaktier over de næste to år vil stige med mellem 50 og 100 pct.
Kilde: Reuters