Brand kræver nye strategier
Branden på Umoe Ventus den 23. december 2015 var et tydeligt eksempel på, hvilke brandrisici der er forbundet med fremtidens letvægtskomposit-fartøjer(FRP-skibe). Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, DBI gennemfører derfor et projekt om nye brandstrategier.
DBI-projektet har til formål at gentænke og styrke brandbekæmpelsen ombord på særligt udsatte skibe, der er bygget i kompositmaterialer (FRP), ved at udvikle nye guidelines for brandbeskyttelse baseret på erfaringer fra Umoe Ventus-ulykken.
Som følge af øget brug af kompositmaterialer i den maritime sektor, vil dette projekt understøtte den innovative og teknologiske udvikling, ved at skabe målrettede guidelines til FRP-skibe. Samtidig skal nødprocedurer analyseres med en ny tilgang.
En utilstrækkelig brandstrategi kan medvirke til at forværre brandulykker, som det var tilfældet med Umoe Ventus. Med udviklingen af nye brandstrategier for FRP-skibe vil DBI biddrage til at styrke brandsikkerheden på fremtidens kompositfartøjer og skabe bedre tilpassede nødprocedurer for besætningerne.
DBI-projektet har desuden til formål at udvikle nye guidelines, som kan støtte udviklingen af nye regelsæt i IMO-regi for brandbeskyttelse af FRP-fartøjer. Projektets resultater vil blive præsenteret for Søfartsstyrelsen som bidrag til fremtidige guidelines for brandsikkerhed på FRP-skibe.
Partnere i projektet, der støttes af Den Danske Maritime Fond, er OSK Ship-tech A/S, Søfartsstyrelsen og Den Maritime Havarikommissionen.
Kilde: Den Maritime Havarikommissionen.