Havneleje forbedres under værftsophold
Hurtigfærgen Leonora Christina skal på det årlige værftsophold fra den 26. februar til den 11. marts 2018, og vanen tro overtager Villum Clausen sejladsen på dagens første afgange. Povl Anker sejler af hensyn til godset den sene afgang til Ystad.
Mens Leonora Christina er på værft, vil der blive foretaget bundsikring i færgeleje 1, med henblik på sejladsen efter 1. september. Derfor sejler Villum Clausen i perioden fra sin ”normale” plads på Øernes Kaj, og Povl Anker afgår fra leje 3.
Som rejsende skal man tjekke ind præcis som normalt. Det vil sige, at man som bilist fortsat skal køre igennem automaterne, og at Færgens personale vil guide folk over til Villum Clausen, når det er tid til at køre om bord. Rederiet understreger, at der IKKE er adgang til Villum Clausen direkte fra Øernes Kaj
Som gående skal man fortsat igennem terminalen og aflevere bagage – hvorefter man bliver kørt i bus over til Villum Clausen. Ved ankomst i Rønne udleveres bagagen, inden bussen de gående passagerer over til terminalen.
Aftenafgangen med Povl Anker sker som nævnt fra leje 3, som du kommer til via Tysklandsvej. Proceduren omkring check-in er også her uændret.
Kilde: Færgen