Ny sluse i Kielerkanalen kan tage tre uger
Det store sydlige slusekammer ved Kiel- Holtenau er stadig er lukket på grund af den voldsomme påsejling mandag. Ifølge de seneste dykkerundersøgelser må myndighederne konstatere, at skaderne er betydeligt værre end forventet. Porten er skadet ned til syv meter under vandet.
”Kanalmyndighederne arbejder stadig på et løsnings- / bjærgningskoncept. Vi forventer, at den store sydsluse ikke vil være operativ i cirka 2-3 uger. Det store nordlige slusekammer ved Kiel-Holtenau er fortsat åben for trafik”, skriver United Canal Agency GmbH i en opdatering torsdag morgen.
Et bjærgningsfirma skal tilkaldes.
En hurtig udskiftning med erstatningsporten er ikke mulig. Hvorvidt porten kan repareres er tvivlsomt. Der er uklart, hvornår den store sydsluse igen kan tages i brug, ifølge Matthias Visser fra Wasserstraßen- und Schifffahrtsamt Kiel-Holtenau.
”Der må forventes endnu længere køer ved Kiel-Holtenau-sluserne. Efter det portugisiske containerskib Akacia vædrede sluseporten til sydkammeret mandag aften, kunne dykkere først nu inspicere porten. Fem af de 16 ballasttanke er fuldstændig ødelagt og forsyningsledninger kappet over”, sagde Matthias Visser i går til NDR.
Klokken 9.00 i dag var ventetiderne for indgående trafik ved Kiel-Holtenau på to timer, det samme var forsinkelserne ved indsejlingen i Brunsbuettel. Myndighederne vil fortsætte med at opdatere om ventetider to gange dagligt, klokken 09.00og 15.00.
Kilde: United Canal Agency GmbH