Monjasa starter ny trader-uddannelse
Bunkerselskabet Monjasa starterne ny to-årig trader-uddannelse, der skal forberede fremtidens bunkertradere på et forretningsområde, der bliver stadigt mere komplekst. Uddannelsen henvender sig til såvel danske som udenlandske studerende.
Helt nye digitale arbejdsgange og stigende krav til tilpasning i forhold til nye industristandarder stiller stadigt større krav til fremtidens bunkertradere. Den nye uddannelse i Monjasa, Monjasa Oil & Shipping Trainee (MOST), skal sikre eleverne de nødvendige færdigheder i forhold til de fremtidige krav.
“Det nye program er designet til at give de unge kandidater en struktureret tur rundt i vores bunker-forretning. Indtil nu har uddannelsen af kandidater været fokuseret på aktiviteter i de lokale kontorer. Nu er det tiden til at tilbyde en mere attraktiv pakke for de nye generationer, der forfølger globale karrierespor inden for olie og skibsfart,” siger Tracy Palm, der er chef for HR i Monjasa.
Kandidaterne vil i løbet af den det to-årige forløbet komme rundt i Monjasa´s afdelinger i Danmark, Panama, Singapore og Dubai.
“Som en del af en industri, hvor kun de stærkeste overlever, er det afgørende for os at skærpe vores konkurrencedygtighed og tilpasse os verden omkring os. Tilpasningen til nye industristandarder har allerede betydet indførelsen af nye digitale arbejdsgange og dokumenteret kvalitet i vores bunker-operationer,” siger Svend Mølholt, der er COO i Monjasa.
Direktør Jacob Ullegaard, Danske Rederier, glæder sig over Monjasa´s initiativ. “Shippingindustrien giver adgang til en bred vifte af muligheder for dem, der tørster efter globale udfordringer. Monjasa´s MOST-program er et god indgang til denne verden af muligheder og jeg er glad for, at de er ambitiøse på vegne af deres kommende praktikanter,” siger han.
Uddannelsen indeholder også deltagelse i The Commercial Shipping Program, under Danish Shipping Academy, hvor de studerende vil få en bred indføring i branchen.
Monjasa forventer at optage 5-7 nye elever årligt. Ansøgningsfristen er starten af april, oplyser selskabet.
Kilde: Monjasa