Kæmpeslagsmål på Norges-færge
En poterabend og en fødselsdagsfejl udviklede sig natten til lørdag til et kæmpeslagsmål ombord på Fjord Lines færgen mellem Hirtshals og Stavanger, oplyser Nordjyllands Politi til TV 2 Nord.
Ialt 35 gæster, der deltog i en polterabend og en fødselsdagsfest, blev i løbet af aftenen så berusede, at det endte med et slagsmål.
Besætningen ombord reagerede og tilkaldte dansk politi, der stod klar, da skibet ankom til Hirtshals.
“Vi var oppe og assistere færgen, men efterfølgende bad vi dem om at vende tilbage til Norge. Slagsmålet er sket på norsk farvand, og der var kun nordmænd ombord, så det er Norges ansvar. Flere af dem vil også blive sigtet for vold,” siger Poul Badsberg, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi til TV 2 Nord.
Der befandt sig i alt omkring 590 passagerer på færgen, oplyser Fjord Lines. Ifølge selskabets koncerndirektør Rickard Ternblom, var det kun syv ud af de 35 passagerer, der deltog i slagsmålet og siden blev anholdt af norsk politi.
Kilde: TV 2 Nord