Trump told på 60 mia. dollar rammer Kina
Shipping bliver ramt af den told på 60 mia. dollar, som præsident Donald Trump vil lægge på en lang række kinesiske varer. Det fastslår Bimco´s chefanalytiker Peter Sand. “Alle handelsbegrænsende tiltag er i princippet skidt for shipping,” siger han.
Den amerikanske præsident begrunder den kommende importtold med USA´s handelsunderskud overfor Kina, som er på 375 mia. dollar - og ifølge Trump “ude af kontrol”. Efter meldingen fra præsidenten venter verden på Kina´s modtræk, der i værste fald kan være med til at accelerere til en handelskrig.
Den amerikanske liste over kinesiske varer, der pålægges told, er fortsat under udarbejdelse i Det Hvide Hus, men ifølge de foreløbige oplysninger rammes bl.a. elektronik, beklædning og husholdningsartikler.
“Generelt har vi set flere handels-restriktive tiltage introduceret - nogle mere højprofilerede end andre. Det er en bekymrende trend, der begrænser efterspørgslen for shipping globalt, siger Peter Sand.
Den tildligere annoncerede told på stål og aluminium rammer i første omgang ikke EU lande og en række andre lande, oplyser det amerikanske handelsministerium.
Kilde: Bimco / TradeWinds