Kæntret fragtskib sikkert til Le Havre
Fragtskibet Britannica Hav, der kolliderede med en fisketrawler i Den Engelske Kanal og efterfølgende kæntrede, er nu slæbt til Le Havre, hvor der er lagt flydespærringer rundt om skibet for at forhindre spredning af olieudslip. Slæbet var vanskeliggjort af, at skibet lå med bunden i vejret.
Hastigheden var meget lav - omkring 5 km/t - da slæbebåde trak skibet fra positionen ca 50 sømil nordøst for Cherbourg til Le Havre i Frankrig, hvortil det ankom i går eftermiddags.
“Mit mål er at skibet ikke synker,” sagde lederen af den franske redningstjeneste i området, Pascal Ausseur, inden operationen gik i gang. Og det lykkedes.
Se videoen herunder af aktionen og skibets ankomst til Le Havre.
Kilde: Préfète de la Seine-Maritime