Ro-pax trukket fri af containerskib
Det er lykkedes torsdag aften de franske myndigheder at skille Cotunavs ro-pax færge Ulysse fra containerskibet CSL Virginia. De to fartøjers skrog har været låst sammen siden søndag, hvor færgen bragede ind i siden på det opankrede containerskib med en fart på 19 knob.
Ifølge de franske marinemyndigheder lykkedes det at få skibene fra hinanden ved hjælp fra slæbebåde på grund af den kombinerede effekt af bølgebevægelser og tidligere forsøg på at skille skibenes skrog. To slæbebåde og et flådefartøj er stadig stedet.
Der er lagt flydespærringer omkring containerskibet, der fik slået hul på brændstoftankene ved kollisionen, mens det lå for anker. Færgen Ulysse er også stadig på ulykkesstedet.
Olieoprydningsoperationerne er fortsat i gang., efter at 200 cbm brændstof er spildt.
En simulering ved hjælp af AIS-data fra MarineTraffic viser, at færgen, der var på vej fra Genoa til Tunis op til kollisionen holder en lige kurs og pløjer ind i siden af containerskibet med 19 knob.
Se flere billeder HER