danskerederier.gif

Effektiv håndhævelse af svovlgrænse vigtig

Effektiv håndhævelse af svovlgrænse vigtig

Mandag 13. maj 2019 kl: 10:58


Et krav om en effektiv håndhævelse af de skærpede regler for udledning af svovl står højt listen over de vigtigste emner for Danske Rederier, når IMO´s miljøkomité samles i denne uge. Rederierne peger også på nødvendigheden af videnskabelige undersøgelse af udledning af vaskevand fra scrubbere.

Indførelsen af et forbud mod brug af tung bunkerolie med et svovlindhold på 3,5 pct. fra 1. januar 2020 for skibe, der ikke har installeret scrubbere, betyder væsentligt øgede brændstofudgifter for verdens kommercielle skibsfart.

Risikoen for, at manglende overholdelse af de nye regler kan føre til konkurrenceforvridning, er derfor nærliggende og det er baggrunden for, at Danske Rederier fokuserer på håndhævelsen.

”Med udsigt til væsentligt dyrere brændstof i 2020, er der meget på spil. Selv mindre sprækker i reglerne eller i håndhævelsesindsatsen kan betyde, at der åbnes op for snyd, og det kan vi ganske enkelt ikke leve med”, siger Asbjørn Overgaard Christiansen, fungerende direktør i Danske Rederier.

Et andet emne, der kommer på dagsordenen under miljøkomitéens møder, er miljøpåvirkningen ved den type scrubbere, der udleder svovlholdigt vaskevand i havmiljøet.
Flere havne rundt om i verden, bl.a. Singapore, har allerede forbudt brug af den type scrubbere.
Danske Rederier argumenterer ikke på forhånd for et forbud, der vil kunne ramme rederier, der allerede har investeret i den type scrubbere, men ønsker flere videnskabelige undersøgelser.

“Det er klart, at hvis en videnskabeligt velfunderet undersøgelse påviser, at scrubbervaskevand har en negativ påvirkning på havmiljøet, så er der grund til at IMO ser på restriktioner i et eller andet omfang. Den undersøgelse har vi bare ikke set endnu. Derfor vil vi arbejde for, at IMO tager initiativ til en solid undersøgelse af, hvad der er op og ned på det her”, siger Asbjørn Overgaard Christiansen.

Kilde: Danske Rederier


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Kapret skib indtjener ikke charter
- Storbritannien under pres for at løslade skib
- Normann Atlantic har endelig forladt Bari
- Panamansk tankskib bugseret ind til Iran
- Pirater bortfører 10 tyrkiske søfolk
- MSC kokainskib løsladt mod kaution
- Selandia Seaways måler plankton i havet
- Blue Star Line er gået konkurs
- Dan-Bunkering-sag retur til Bagmandspoliti
- Forstå det store Silkevejs-projekt på 6 min
- Japan overvejer at sende krigsskib til Golfen
- Storbritannien klar til at løslade tankskib


Dagens mest læste

- Panamansk tankskib bugseret ind til Iran
- Normann Atlantic har endelig forladt Bari
- Storbritannien under pres for at løslade skib
- Kapret skib indtjener ikke charter


Ugens mest læste

- Verdens største kranskib på jomfrusejlads
- Containerskib vælter kran i Indonesien
- Ellen har brændt endnu en motor af
- Nyt norsk forskningsskib måtte vende om
- Blue Star Line er gået konkurs
- Ti af verdens største skibe
- Storbritannien sender krigsskib til Hormuz
- Carnival Vista om bord på BOKA Vanguard
- Forstå det store Silkevejs-projekt på 6 min
- Panamansk tankskib bugseret ind til Iran
Klik venligst
Klik venligst