Klik venligst
danskerederier.gif

Havne: Ørsted-penge skal gå til transport

Havne: Ørsted-penge skal gå til transport

Onsdag 6. november 2019 kl: 13:50


Danske Havne støtter forslaget fra Dansk Erhverv om at sælge Ørsted og lade de forventelige omkring 120 mia. kr. gå til en grøn fond. Men den skal særligt fokusere på transporten i bestræbelserne på at nedbringe CO2-udledningen, mener Danske Havne.

”Vi ved, at noget af det bedste, vi kan gøre for den grønne omstilling, er at få flyttet særligt godstransport fra de grå motorveje til de blå motorveje, som vi kalder havene. For uanset hvad er transporten i dag med til at udlede meget, og derfor skal vi ganske enkelt til at have nye vaner,” siger Tine Kirk Pedersen, som er direktør for Danske Havne.

Og ifølge beregninger, som Aarhus Havn og rådgivningsvirksomheden COWI står bag, er der mange tons CO2 at spare ved at benytte vandvejen i stedet for motorvejen.

Undersøgelsen peger på, at et ton gods på en lastbil koster 18 kg CO2 at fragte fra Aarhus til Hamborg, men fragtes samme ton gods samme distance ad vandvejen via Kielerkanalen til Hamborg, koster det kun 8 kg CO2.
“Den slags viden skal udbredes og udnyttes, mener brancheorganisationen.

Skulle politikerne sælge Ørsted - hvad der dog ikke er meget, der tyder på - peger Danske Havne på en norsk model til sikring af, at pengene rent faktisk går til grøn omstilling.

I Norge etablerede man i 2001 fonden Enova under Klima- og Miljøministeriet. Finansieringen af fonden kommer i Norge fra Energifonden, der i 2017 var god for ca. 68 mia. norske kr.

“Det er sådan en løsning, som Danske Havne mener, at Ørsted-milliarderne bør bindes i, så man sikrer, at pengene går til den grønne omstilling – og her skal transport spille en væsentlig rolle,” mener organisationen.

Kilde: Danske Havne


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- “Value2Sea” skal sikre grønnere transport
- Helsingør dropper planer om multikaj
- A.P. Møller Capital får OK til Afrika-indkøb
- DFDS ”buldrer” frem på cargo-del til Kiel
- Shanghai sidder igen solidt på førstepladsen
- Ny formand for ny fusioneret forening
- Aalborg havn på ny kurs med nyt navn
- Stor kokainfangst på Aarhus Havn
- Akranes anløber Hirtshals for første gang
- Nyt molehoved til Hanstholm Havn
- Frygt for eksplosion på grund af brintdampe
- Kolding Havn: Grøn og erhvervsvenlig


Dagens mest læste

- Se norsk sømandskab når det er bedst
- Oslofjord får stor overhaling på Fayard
- Ingen vil købe MAN Energy Solutions


Ugens mest læste

- Vild video af en voldsom dag på søen
- Besætning forlader synkende tankskib
- Tyra-renovering ramt af betalingsstandsning
- Lodser advarer mod ofte anvendt lejdertype
- Ny kæmpekran på vej til Danmark
- Så slap de endelig af med gammel skude
- Endnu et containerskib i brand
- Farvel til Søfartsstyrelsens Jens Sørensen
- DFDS ro-ro klar til at afvise piratangreb
- Et af verdens ældste skibsværfter lukker
Klik venligst
Klik venligst