danskerederier.gif

Nye oplysninger i sag mod Dan-Bunkering

Nye oplysninger i sag mod Dan-Bunkering

Mandag 13. januar 2020 kl: 09:59


Nye oplysninger viser, at Dan-Bunkering hjalp russisk militær med betalinger, der skulle sløre brud på sanktioner, vurderer eksperter overfor DR. Det danske selskab ser dermed ud til at være brugt som mellemmand for det russiske militær, skriver DR.

Ifølge DR's oplysninger overførte Dan-Bunkering i 2017 på foranledning af det russiske militær et beløb på omkring 20 mio. kr. til firmaet Arcane Product Trading for købet af 4.906 ton jetbrændstof. Efterfølgende hjalp Dan-Bunkering med at omlaste brændstoffet til et russisk tankskib i Middelhavet.

Oplysningerne fremgår af amerikanske retsdokumenter, som DR har sammenholdt med centrale kilder, fortrolige oplysninger hos myndigheder og oplysninger om skibes sejladser.

Finansekspert og seniorrådgiver ved Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet, Lars Krull,undrer sig over, at det russiske militær beder Dan-Bunkering om at betale Arcane Product Trading for jetbrændstof, som militæret selv ønsker at købe.

“Der er nogle omveje, som ser ud til at være lavet for at skjule den oprindelige hensigt. Altså at produkter skal ende op i Syrien. Man vil sikkert gerne i det her mønster skjule, hvem der er køber og sælger, altså de ægte købere og sælgere. Og der falder det danske selskab ind som en villig hjælper,” siger Lars Krull til DR. 

I september i fjor sigtede Bagmandspolitiet både Dan-Bunkering, ejerselskabet Bunker Holding og Bunker Holdings administrerende direktør, Keld Demant, for at have overtrådt EU’s sanktioner ved at sælge og levere jetbrændstof til brug i Syrien i 2015 til 2017. Alle sigtede afviser at have brudt nogen regler.

Oplysningerne om handlen med Arcane Product Trading, fremgår af en amerikansk retssag mod en række ansatte ved et firma, der repræsenterer Ruslands militær. Dan-Bunkering er ikke anklaget i den amerikanske sag og har tidligere oplyst til DR, at de har samarbejdet med myndighederne i USA.

Den danske virksomhed har erkendt at have leveret jetbrændstof til russiske tankskibe, men har i en mail til DR tidligere skrevet, at ingen af Dan-Bunkerings leveringsdokumenter havde angivet Syrien som slutdestination. Selskabet afviser at have brudt sanktionerne.

Dan-Bunkering har ifølge DR ikke forholdt sig til den nye kritik, som er bragt frem, men firmaets advokat skriver i en mail til DR, at “transaktionerne er helt sædvanlige”.

Ifølge Keld Demant har de amerikanske myndigheder i deres undersøgelser af jetbrændstofleverancer til Syrien renset Dan-Bunkering for mistanke, og han forventer, at de danske myndigheder når frem til samme resultat, skriver DR.

Kilde: dr.dk


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Logistik-gigant tilslutter sig TradeLens
- Test af droneleverance til verdens største
- DSV-chef tror på vækst for de største
- Kuehne+Nagel forudser 20.000 fyringer
- Få patienter på amerikansk hospitalsskib
- Norske Skuld mere end fordobler resultatet
- Global Risk Management skifter topchef
- Blue Water laver rekordresultat på 192 mio.
- Maersk klar til nye opkøb efter Q2
- Bunker One udvider flåden i USA og Caribien
- Spændende ny jobmulighed for navigatører
- Medie: PwC tager tøjlerne i Hin Leong


Dagens mest læste

- Test af droneleverance til verdens største
- Østersøen har fået ny supermoderne havn
- Norske Solstad i nyt milliard underskud
- Rederichefer forudser fald i omsætningen
- Esvagt forudser svært 2020


Ugens mest læste

- Lindø-containerskib hidtil største til skrot
- Eksplosion på tankskib fanget på video
- Maersk containerskib ramt af coronavirus
- Alarm skræmte tyv fra Maersk-skib
- Se dansk lods på arbejde om natten
- Containerskib taber 40 containere i hårdt vejr
- Oslofærger forbliver i havn frem til 17. juni
- Ny DFDS-færge søsat i Kina
- Så er der rotorsejl på Copenhagen
- Siemens udvikler havvindmølle på 14 MW
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst