Klik venligst
danskerederier.gif

Maersk Drilling reducerer og fyrer flere

Maersk Drilling reducerer og fyrer flere

Torsdag 7. maj 2020 kl: 13:39


Sammenbruddet på oliemarkedet med ekstremt lave priser betyder nu, at Maersk Drilling reducerer forventningerne til årets driftsresultat for anden gang - nu med 75 mio. dollar - til niveauet 250-300 mio. dollar. Samtidig annoncerer Maersk Drilling afskedigelser af 150-170 ansatte på land.

Det er mindre end to måneder siden, at Maersk Drilling reducerede forventningerne til årets driftsresultat og blot et par uger siden, at afskedigelserne af mellem 250 og 300 medarbejdere offshore blev meldt ud.

Men den negative trend på markedet er fortsat lige siden med udmeldinger fra olie- og gasselskaber om yderligere reduktioner, stop for nye projekter og aflysninger af eksisterende kontrakter.

På den baggrund har Maersk Drilling igen vurderet udsigterne for resten af året og nedjusterer nu guidance for 2020 driftsresultatet (EBITDA) fra 325-375 mio. dollar til 250-300 mio. dollar.

Selskabet vil samtidig starte en proces, der skal lede til afskedigelsen af 150-170 ansatte på land.

“Med udbruddet af Covid-19 og de lavere oliepriser står vi overfor en hidtil uset virkelighed med betydelige konsekvenser for vores forretning. Vores ambition er at forblive en førende virksomhed i vores branche, og for at sikre denne position er vi nødt til at tilpasse vores omkostningsstruktur til det nuværende forretningsmiljø. Det betyder, at vi er nødt til at tage skridt til at reducere arbejdsstyrken, hvilket er uheldigt - ikke mindst i lyset af den store indsats, som vores dygtige og dedikerede medarbejdere yder, også i de sidste kritiske måneder,” udtaler Jørn Madsen, CEO i Maersk Drilling i en pressemeddelelse.

Kursen på selskabets aktier, der i forvejen er i bund, tog efter annonceringen af den reviderede guidance og afskedigelserne et mindre dyk til kurs 145,50 kr. men handels kl. 14 fortsat over dagens åbningskurs.

Kilde: Maersk Drilling






Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Nu færdiggør Fortuna udskældt gasledning
- Borr Drilling har fået godkendt redningsplan
- Maersk Drilling lukker aftale med Total
- Nu stopper Seadrill rentebetaling på lån
- Ørsted kæmper om største havmøllepark
- Nu vil Gazprom i gang i dansk undergrund
- Dansk vindmøllestrøm sætter ny rekord
- Ørsted får milliarder for projekt på Taiwan
- Japan satser hårdt på offshore vindkraft
- Efterforskning krænker ikke norsk grundlov
- Cadeler investerer halv mia. i nye kraner
- Opgraderet rig reducerer CO2 markant


Dagens mest læste

- Anklager kræver dagbøder til journalister
- Nu skal Maersk vurdere skaderne
- Göteborg klar med nyt landstrømsanlæg
- Fem sømænd savnes efter kollision
- Driftsresultatet i Hapag-Lloyd øges markant


Ugens mest læste

- Video: På arbejde med de danske isbrydere
- Redningsbåd mast under havnemanøvre
- Maersk-skib taber 750 containere i storm
- U.S. Navy vil ikke have flere LCS’er
- Bevæbnede vagter forhindrer kapring
- Helge Ingstad skal ophugges I Norge
- DFDS færge få måneder fra levering
- Flere skibe sejler under dansk flag
- Verdens første vipbare rotorsejl monteret
- Brand meget tæt på Maersk skib
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst