Klik venligst
danskerederier.gif

Hapag-Lloyd opjusterer efter stærkt Q3

Hapag-Lloyd opjusterer efter stærkt Q3
Rolf Habben Jansen, CEO i Hapag-Lloyd. Foto: Hapag-Lloyd.

Torsdag 15. oktober 2020 kl: 13:05


Tyske Hapag-Lloyd kommer langt bedre ud af Q3 end forventet og opjusterer på den baggrund driftsresultatet for hele 2020. Rederiet opnåede et EBITDA i 3. kvartal , der var knap 100 mio. euro bedre end i fjor.

A.P. Møller - Maersk kom i sidste uge med en forventet - men større - opjustering af guidance for driftsresultatet for helåret 2020 på baggrund af en udvikling, som de færreste havde regnet med, da coronakrisen satte ind i marts.

Og nu følger Hapag-Lloyd, der er verdens 5. største containerrederi, så efter med en betydelig opjustering.

Den primære driver for det bedre resultat, der nu fører til en opjustering af forventningerne til driftsindtjeningen, er en “betydelig højere efterspørgsel”, “højere transportvolumener” og “streng omkostnings- og indtægtsstyring” , skriver Hapag-Lloyd i en pressemeddelse.

Efter 3. kvartals forventede driftsindtjening før afskrivninger og finansielle poster på 650 mio. euro opjusteres EBITDA for hele året fra 1,7-2,2 mia. dollar til 2,4-2,6 mia. dollar.

Driftsresultatet efter afskrivninger opjusteres fra 0,5-1,0 mia. dollar til 1,1-1,3 mia dollar.

“Vi har oplevet et stærkt tredje kvartal med en høj efterspørgsel, specielt for eksporten ud af Asien. Takket være den positive udvikling på markedet og den brede vifte af tiltag, vi har introduceret i de seneste måneder, tror vi på et år, der vil levere finansielle resultater godt og vel over vores tidligere prognose,” siger Rolf Habben Jansen, CEO i Hapag-Lloyd.

“Ikke desto mindre vil pandemien fortsat være en stor udfordring og en stor kilde til usikkerhed for hele logistik-industrien,” tilføjer han.

Kilde: Hapag-Lloyd


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Color Line skærer igen - 400 sendes hjem
- Stena Bulk vil gemme CO2 i farten
- Svitzer A/S har fundet sin nye global-COO
- Fjord Line lukker to ruter til Danmark
- Russiske agenter jages for Maersk-angreb
- Henrik Poulsen tilknyttes A.P. Møller Holding
- To angreb inden for 24 timer i Guineabugten
- Slagside vokser:Øget frygt for oliekatastrofe
- Reddede sig ved at springe fra piratskib
- Stejl stigning i antal piratangreb i Asien
- 62 evakuerede er strandet på øde ø
- Grønne lobbyister advarer mod kompromis


Dagens mest læste

- Fjord Line lukker to ruter til Danmark
- Så er den gal igen på Theodore Roosevelt
- Russiske agenter jages for Maersk-angreb
- Maersk opkøber naboejendom for 400 mio.
- Svitzer A/S har fundet sin nye global-COO


Ugens mest læste

- Stort containerskib står på grund i Suez
- 62 evakuerede er strandet på øde ø
- Slagside vokser:Øget frygt for oliekatastrofe
- Povl Anker ramt af uheld på værft
- Maersk dropper aftale med DB Schenker
- Ramte klippeskær og gik ned
- Støttegruppe:DFDS og Stena bør efterforskes
- Enorm bombe fra 2.Verdenskrig eksploderet
- Stena udvider med ombyggede færger
- Oliekatastrofe lurer: FN-team forsinkes
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst