danskerederier.gif

Viking opkøber hyldet dansk opfindelse

Viking opkøber hyldet dansk opfindelse
F.v:Jesper Rosenfeldt Hansen​ (HydroPen CTO), Martin Winkel (HydroPen CEO), Henrik Uhd Christensen, Viking CEO og Gert Lillebæk (Viking CFO)

Onsdag 5. maj 2021 kl: 14:57


De to danske iværksættere Martin Winkel og Jesper Rosenfeldt Hansen har solgt deres virksomhed HydroPen, der fremstiller et hædret og udbredt produkt til slukning af containerbrande, til Viking Life-Saving Equipment, der i forvejen var samarbejdspartner.

HydroPen blev grundlagt i 2016 med et mål om at udvikle et effektivt og brugervenligt system til slukning af containerbrande. Det lykkedes i dén grad, og siden er udstyret leveret til hundredevis af skibe.

Nu har systemets eneforhandler siden lanceringen i 2018, Viking Life-Saving Equipment , købt virksomheden af de to stiftere.

"Dette er et vigtigt opkøb for Viking og for sikkerheden i containerskibsindustrien," siger Lasse Boesen, Senior Product Manager hos Viking.

Der er i løbet af 2019 og 2020 blevet anmeldt 19 større containerbrande om bord på skibe. Og senest udbrød der brand om bord på et 4.200 teu stort containerskib ud for Malaysia i april.

"Vi kontaktede mændene bag HydroPen, kort efter at systemet vandt iværksætterprisen Danish Tech Challenge i 2017. Fra systemets officielle lancering på SMM i 2018 blev VIKING eneforhandler af HydroPen, hvilket skulle understøtte ordrer fra nogle af industriens allerstørste navne."

"Når en besætning først har stiftet bekendtskab med HydroPen, er der ingen vej tilbage – og siden introduktionen har systemet allerede vist sit værd i virkelige brandslukningssituationer. For nylig har HydroPen også vakt interesse blandt landbaserede brandværn, der har været hurtige til at se systemets værdi," tilføjer Lasse Boesen.

Systemet monteres på en af skibets brandslanger og hejses op ved hjælp af en teleskoparm af blot et enkelt besætningsmedlem. Vandtrykket alene driver systemets bore- og sprøjtedyse, som gennemborer containerdøren, hvorefter den skifter til sprøjtefunktion og slukker branden med vand, skum eller CO2 direkte ved kilden, skriver Viking i en pressemeddelelse om opkøbet.

De to stiftere glæder sig over samarbejdet og salget af virksomheden til Viking.

“Sammen er det lykkedes os at positionere HydroPen-systemet som industriens mest innovative teknologi til slukning af containerbrande, og vi glæder os til at følge den videre rejse, både som aktive stakeholdere i overgangsperioden og fremover,” siger Martin Winkel.

Det er ikke oplyst, hvad Viking skal betale for den innovative virksomhed.

Kilde: Viking.


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Wrist godt gennem vanskeligt corona-år
- Trafigura og Yara vil fremme grøn ammoniak
- Gert Balling ny direktør i HE Marine
- SDK Shipping og Danish Agro går sammen
- Venus vender tilbage til Karrebæksminde
- MARTEC hilser udflytning velkommen
- Autonom drone skal finde vej uden GPS
- Sabrina Chao ny formand for BIMCO
- Blue Water åbner kontor i Thyborøn
- Ny administrerende direktør i MARLOG
- Scan Global Logistics integrerer TransGroup
- Bunker Holding vil levere biobrændstof


Dagens mest læste

- De store rederier sidder på markedet
- Norge fastholder sin olie- og gasproduktion
- Marinehjemmeværnet øver samarbejde


Ugens mest læste

- Noahs Ark er ikke sødygtig
- Ikke set før: Michelin bag oppusteligt sejl
- X-Press Feeders beskyldes for cover-up
- Samsø-færge aflyser efter grundstødning
- Nyt polar-ekspeditionsskib ud i lyset
- Pioneering Spirit i ny kraftpræstation
- “Black Box” bjærget fra X-Press Pearl
- Hurtigfærge på grund i New Yorks East River
- Stor interesse for Maersk´s containerfabrik
- Sikkerhedsrådet advaret om mulig katastrofe
Klik venligst
Klik venligst