Klik venligst
danskerederier.gif

Ny international chef i Danske Maritime

Ny international chef i Danske Maritime

Fredag 23. juli 2021 kl: 11:50


Danske Maritime har med virkning fra den 1. august ansat den 46-årige Bjarke Wiehe Bøtcher som ny international chef. Han erstatter Klaus Rostell, som nu arbejder videre med det maritime på den danske ambassade i Bejing.

”Jeg er rigtig glad for at være tilbage i den maritime sektor. Branchens globale præg, hurtige teknologiudvikling og store handelsmæssige betydning er enormt interessant. Jeg ser meget frem til at lære medlemsvirksomhederne bedre at kende. Des bedre jeg kender medlemmernes produkter, vigtigste eksportmarkeder og udfordringer, des bedre kan jeg finde muligheder og bistå med den nødvendige assistance,” siger Bjarke Wiehe Bøtcher.

Han kommer med stor erfaring fra både diplomatiet og som embedsmand på søfartsområdet. Med sig tager han således over 20 års erfaring fra internationalt samarbejde - heraf mere end halvdelen på det maritime område, og også i hans karriere har Kina spillet en rolle.

Bjarke Wiehe Bøtcher var den første maritime sektorrådgiver udsendt til ambassaden i Beijing, hvor han stod for at udbygge Danmarks relationer til de kinesiske søfartsmyndigheder og bl.a. arrangerede samarbejdsaktiviteter inden for maritim sikkerhed og grøn skibsbygning.

Erhvervserfaringen omfatter også mellemstatsligt diplomati i regi af Østersørådet samt arbejde med søfartspolitik og internationale relationer i Farvandsvæsenet og Søfartsstyrelsen. Her havde Bjarke en vigtig opgave med at hjemtage EU-midler til udviklingsprojekter i den maritime sektor.

”Det globale udsyn spiller en stor rolle i vores daglige arbejde, og jeg er glad for, at vi nu får en ny kompetent mand på posten som international chef. Under krisen har vi netop på det område haft ekstraordinært tæt kontakt med vores medlemmer, som løb ind i store vanskeligheder, da grænserne lukkede”, siger Jenny Braat, adm. direktør hos Danske Maritime.

”Bjarke får blandt andet en rigtig vigtig rolle med at understøtte virksomhedernes mulighed for at komme stærkt tilbage på de markeder, som vi nu i over et år har kæmpet for at få adgang til. Nogle steder går det godt, og andre steder går det fortsat meget trægt. Så der er nok at tage fat på, og jeg ser frem til samarbejdet”, siger Jenny Braat.

Udover kontakt til medlemmer og Danske Maritimes internationale samarbejdspartnere, bliver også indsatsen i den europæiske brancheorganisation SEA Europe en vigtig del af Bjarke Wiehe Bøtchers arbejdsopgaver hos Danske Maritime.

Redaktionen


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Danske fregatter får indonesiske kusiner
- Blue Water på opkøb i Canada
- Mange kvinder på ny shippinguddannelse
- Maersk åbner nyt transportcenter i Canada
- Udenlandske søfolk kan snart vaccineres
- Bunker One breder sig til Østafrika
- DanPilot bidrager til ny planlægningsguide
- Blue Water Shipping øjner rekordresultat
- Logimatic sælger marineforretning fra
- Weilbach styrker sin position i Egypten
- Erria fik driftsoverskud i 1. halvår
- Det Blå Danmark i nyt EU samarbejde


Dagens mest læste

- Ro-ro kæntret - kvindelig sømand druknet
- Sinogas kontraherer verdens største VLGC
- Havvind – fra filantropi til ingeniørkunst III


Ugens mest læste

- Det kræver sin mand m/k at være lods
- Verdens største uddybningsskib på vej
- Maersk på vej til at sætte Danmarks-rekord
- Efter to timer på gal kurs: Bum
- DSHV vinder klagesag om husbåde
- Oplev livet fra en svunden tid på Nella Dan
- Kiteboard surfer sætter af fra skibskran
- Årsagen til Golden Ray forlis fundet
- Nu råder Evergreen over de to største
- Taliban-heroin for 17 mia. kr. beslaglagt
Klik venligst
Klik venligst