Klik venligst
danskerederier.gif

Danpilot overenskomst sendt til afstemning

Danpilot overenskomst sendt til afstemning
Arkivfoto

Torsdag 9. december 2021 kl: 10:58


Lederne Søfart har sendt en ny overenskomst mellem Lederne Søfart og DanPilot til afstemning. Bestyrelsen i Lederne Søfart anbefaler, at medlemmerne stemmer for ny overenskomst og hviletidsaftale, som blandt andet sikrer bedre vilkår ved natsejladser og en lønstigning på fire procent.

”En overenskomstforhandling er altid et langt, sejt træk, og dette har virkelig været nogle hårde og langstrakte forhandlinger. Overenskomsten og hviletidsaftalen adresserer de krav, lodserne i DanPilot har stillet til deres arbejdsvilkår, og danner rammerne for nogle fornuftige arbejdsvilkår i overenskomstperioden. Derfor anbefaler vi Lederne Søfarts DanPilot-medlemmer at stemme for aftalerne”, siger Jens Marquard Sørensen, næstformand i bestyrelsen for Lederne Søfart.

Der er aftalt en lønstigning på fire procent i overenskomstperioden 2022-2024.

”Ud over selve indholdet i overenskomsten, hvor alle har været nødt til at gå på kompromis for at få enderne til at mødes, hæfter vi os i Lederne Søfart ved, at aftaleprocessen er foregået demokratisk og i en konstruktiv tone. Vi ser derfor frem til, at den konstruktive dialog vil fortsætte, når vi næste gang skal forhandle overenskomst”. siger Jens Marquard Sørensen.

Én af de væsentligste ændringer for lodserne er reglerne vedrørende natsejlads. Bliver aftalen vedtaget, tæller det som natarbejde, når en lods arbejder i tre nætter i træk i tidsrummet fra midnat til 05 – uanset antallet af arbejdstimer – hvilket automatisk udløser fri den næstfølgende nat.

Dermed forsvinder den nuværende tretimersregel, som indebærer, at lodsen i dag kun får fri den fjerde nat i træk, hvis lodsen de forrige tre nætter har arbejdet minimum tre timer ad gangen i tidsrummet fra klokken 22 til 05.

Aftalerne sendes i denne uge til afstemning blandt medlemmerne, som senest fredag den 17. december kan stemme enten ja eller nej til de to aftaler.

Overenskomsten og hviletidsaftalen er aftalt til at træde i kraft den 1. februar 2022 under forudsætning af, at medlemmerne stemmer for.

Derudover skal overenskomsten og hviletidsaftalen godkendes af Lederne Søfarts og DanPilots bestyrelser samt af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, fordi DanPilot er ejet af staten.

Redaktionen


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Trafigura vil have stoppet forældet praksis
- Stor maritim satsning på SDU
- Færre optaget på de maritime uddannelser
- Eksamensafslutning på Martec Skagen
- Mange startups får del i Fonds-millioner
- Rekord-omsætning i Bunker Holding
- World Careers fortsætter trods konkurs
- Fjernstyring af bro skaber bekymring
- Dan-Bunkering satte omsætningsrekord
- SDK FREJA leverer stærk vækst efter fusion
- Fleksibel miljøpram fem gange så effektiv
- Fynsk oliemilliardær lander vildt resultat


Dagens mest læste

- Nybygget luksusyacht opslugt af flammer
- Samsø Rederi vil kapre endnu en færgerute
- Travlhed – også på den tyske side af Femern


Ugens mest læste

- Stort narkofund på Maersk containerskib
- Fragtskib taber stor dækslast træ
- Ufærdigt krydstogtskib umuligt at sælge
- Coasteren Saturn erklæret bevaringsværdig
- Verdens næststørste nybyggede sejlyacht
- Maersk Air Cargo gennemfører testflyvning
- Ny verdensrekordholder på vej til MSC
- Dykkere finder kokain i kølevandsindtag
- Kontrolskibet Nordsøen tæt på levering
- Kina har udviklet atomdrevet torpedo
Klik venligst
Klik venligst