Klik venligst
danskerederier.gif

Medie: Maersk sælger endnu en MR-tanker

Medie: Maersk sælger endnu en MR-tanker
Maersk Tangier skulle være et af de fire skibe, rederiet har solgt i år.

Tirsdag 10. maj 2022 kl: 14:32


Maersk Product Tankers fortsætter tilsyneladende udsalget af produkttankskibe af MR-klassen, der er den mest handlede i øjeblikket, skriver TradeWinds. Mediet rapporter således om et salg af Maersk Messina på 48.100 dwt. til 16,5 mio. dollar eller knap et par mio. mere end vurderingen.

Salget af MR-tankeren, som dog ikke er bekræftet af Maersk Product Tankers, er ifølge TradeWinds blot det seneste i en række. Siden slutningen af marts menes Maersk Product Tankers at have skilt sig af med tre lignende skibe.

Det drejer sig om Maersk Tokyo på 49.700 dwt. bygget i 2016, der skulle være solgt for omkring 31 mio. dollar til italienske interesser. Maersk Tangier fra samme år skulle være solgt for et tilsvarende beløb til en ukendt køber, mens Maersk Arctic på 37.000 dwt bygget i 2006 skulle være solgt til en uidentificeret tyrkisk køber for 10-11 mio. dollar.

I givet fald er det en fortsættelse af udsalget i fjor, hvor Maersk Product Tankers solgte 15 skibe.

Rederiet, der er ejet af A.P. Møller Holding A/S og Mitsui & Co, kom trods indtægterne fra salget ud af sidste år med et underskud på 58,6 mio. dollar.

Maersk Product Tankers forventer et resultat omkring nul i år.

Kilde: TradeWinds.


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Kina øger importen af billig russisk olie
- Rusland udpeger afløser for Moskva
- John Fredriksen vandt - aktionærer ønsker fusion
- Stop for russisk olie kan gavne Venezuela
- Shipping-magnaters kamp kulminerer i dag
- Stena fejrer med første kvindelige kaptajn
- Danske Rederier: Ikke grønt nok endnu
- Norden opjusterer forventningerne igen igen
- Endnu en Scandlines færge får rotorsejl
- Første test af CO2-opsamling på tankskibe
- Radiokommunikaiton bekræfter missil-angreb
- Stadil-retssag udskydes på ubestemt tid


Dagens mest læste

- Kina øger importen af billig russisk olie
- Ny redningsbåd halverer indsatstiden
- Formand: Esbjerg Havn er klar til at hjælpe


Ugens mest læste

- Nu kører Maersk uden om Rusland
- Første store ubemandede ubåd søsat
- Elbil i brand på færge - hvad så?
- Radiokommunikaiton bekræfter missil-angreb
- Stena fejrer med første kvindelige kaptajn
- Fragtskib kæntret - besætning reddet
- Gigantmøller testes ud for Frederikshavn
- Hvad er det Forsvarets nye missil kan?
- Tankskib med russisk olie måtte vende om
- Dansk ledet øvelse nord for polarcirklen
Klik venligst
Klik venligst