Full City slæbt fra Norge til Gøteborg
Danske bugserfartøjer har slæbt det havarerede fragtskib Full City fra NATO kajen ved den norske by Ekstrand til Gøteborg. Her skal skibet nu på værft for at få undersøgt de skader det pådrog sig, mens det lå på klipperne ved Laugsesund.
Slæbet forløber indtil videre uden problemer. Der er ikke meldt om olieudslip ud over det shine der kan ses på billedet. Shine er en ganske tynd oliefilm der nedbrydes af naturen i løbet af en times tid.
Det er Svitzer der havde state for at slæbe Full City ned til Gøteborg, med bådene Freja og Fenja. Freja var leading tug og Fenja 2nd Tug.
Slæbet, der startede mandag morgen, foregik med en fart på knap 5 knob, og strækningen blev tilbagelagt på godt et døgn.
Full City gik på grund i en storm natten til den 1. august. Lange kyststrækninger blev forurenet med olie som følge af udslip fra det havarerede skib, men langtidsvirkningen ventes - efter den grundige oprensning - at være minimal.
Skibets kaptajn vil, på grund af manglende agtpågivenhed,
formentlig blive retsforfulgt i Norge.
Kilde: Kystverket