Göteborg Havn udbyggede sin position
Sveriges største havn håndterede i 1. halvår 2022 433.000 teu, hvilket er en stigning på 5 pct. sammenlignet med samme periode i 2021. Samtidig øgede havnen sin markedsandel i Sverige, der nu er oppe på 52 pct. mod 48 pct. i samme periode i fjor.
“Som havn har vi bevist, at vi kan levere effektiv service til den svenske industri på trods af det faktum, at det globale logistiske system fortsat oplevere løbenede forstyrrelser, der giver problemer i mange havne. Så det er logiske, at Göteborg i stigende grad bliver valgt,” siger Elvir Dzanic, CEO i Göteborg Havn.
Havnen oplevede også, at se antallet af færgepassagerer vende tilbage efter coronarestriktionerne med en stigning på 197 pct. i 1. halvår, ligesom 25 krydstogtskibe også fandt vej til Göteborg Havn i 1. halvår mod blot 6 i samme periode i fjor.
Omvendt gik det med bilindustrien, der fortsat kæmper med leveringsproblemer på komponenter. Antallet af nye personbiler overhavnen nåede således 122.000, hvilket var et fald på 14 pct.
Kilde: Göteborg Havn