Modstridende oplysninger om MOL - skib
Der er i øjeblikket modstridende oplysninger om, hvad der er sket med containerskibet MOL Comfort der mandag morgen brækkede i to dele. De fleste kilder oplyser at skibet er sunket, andre at de to dele flyder endnu.
Det er uklart om forskellen i oplysningerne skyldes, at rederiets oplysninger – der går på at skibet fortsat flyder – er forældede, eller om det stadig er tilfældet.
Samtidig har den indiske kystvagt offentliggjort nye billeder der viser MOL Comfort efter at det er brækket i to dele.
Maritime Danmark følger naturligvis sagen og bringer oplysningerne videre efterhånden som de indløber.
En repræsentant for den amerikanske flåde har tidligere på dagen bekræftet at skibet er sunket, og viderebragt øjenvidne oplysninger om, at agterskibet var brudt i brand da det sank.
Kilde: India Coast Guard