Danske Rederier har ansat ny pressechef
Danske Rederier henter ny mand til posten som presse- og kommunikationschef fra Statsministeriet. Den hidtidige chef Christian Kjærgaard-Winther forsætter til A.P. Møller-Maersk efter et år på posten.
Den nye presse- og kommunikationschef, Peter Torstensen kommer fra en stilling som journalist i Regeringens Kommunikationsenhed i Statsministeriet og har tidligere været kommunikationsrådgiver i Maersk og journalist i Danmarks Radio.
”Jeg ønsker Peter Torstensen velkommen ombord i Danske Rederier og velkommen tilbage i Det Blå Danmark. Dansk søfart står stærkt og jeg er sikker på, at Peter bliver et stort aktiv for os i at tegne vores profil endnu tydeligere i den offentlige debat, så søfarten fortsat kan være med til at løfte dagsordenen” siger Anne H. Steffensen.
Peter Torstensen er 37 år og er uddannet journalist fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole i Aarhus. Han har første arbejdsdag i Danske Rederier den første maj.
Kilde: Danske Rederier