Nyt dansk rederi leder efter flere tankskibe
Det nystiftede danske rederi Cornerstone, der netop har erhvervet sit første skib, den isklassede kemikalietanker Ierax på 15.885 DWT, er på udkig efter yderligere tankskibstonnage - men andre skibstyper kan også komme på tale.
“Vi er åbne overfor andre segmenter så længe de er profitable”, siger CEO Simon Toft til Tradewinds.
”Vi forventer at vokse med et ikke nærmere fastsat antal olie/kemikalietankere i Intermediate segment samt i MR segmentet", siger Toft.
Rederiet har ikke travlt med at hyre mere personale, men vil se sig om efter medarbejdere med et stærkt netværk og erfaring indenfor chartering.
”Strategien er at vokse organisk, og ikke gennem opkøb - som det for ofte er set i branchen”.
Simon Toft, der bl.a. har en fortid i Maersk Broker og Wonsild, har i de sidste fem år drevet skibsmæglervirksomheden Casos Shipping - et selskab der videreføres sideløbende med det nye rederi.
Redaktionen