Northern Offshore i japansk fremstød
Offshore vind rederiet Northern Offshore Service har indgået en alliance med det japanske NYK Line, der skal skaffe rederiet fodfæste på det voksende asiatiske marked, hvor ikke mindst Japan ventes at investere markant i havvind i de kommende år.
“Northern Offshore SErvice har gennem de sidste par år gennemført omfattende research af det globale havvindmarked og dets muligheder. Samarbejdet med NYK Line vil være et springbræt for at gøre NOS til en reel spiller i det globale havvindmarked og vi er beærede over, at det velansete NYK Line har valgt at samarbejde med os,” udtaler David Kristensson, CEO i Northern Offshore Service i en pressemeddelelse
Målet med den indgåede aftale med NYK Line er at findes et fælles grundlag for at bygge og operere CTV´er (crew transport vessel) i Japan.
Northern Offshore Service, der er en datterselskab af Northern Offshore Group, operer omkring 60 fortrinsvis CTV´er. Selskabet har hovedkontor i Göteborg og kontorer i bl.a. København og Hamborg.
Japanske NYK Line hører med mere end 700 skibe samt fly og trucks til blandt verdens ledende transportselskaber.
Kilde: Northern Offshore Service