Benzinudslip på Fredericia Havn
Mandag morgen blev der konstateret et brud på en rørledning der transporterer benzin for virksomheden Samtank på Fredericia Havn. Dele af havnen blev afspærret, men afspærringen er nu koncentreret om virksomheden der er evakueret. Udstrømningen er stoppet, men det vides endnu ikke hvor meget benzin der er lækket.
Efter de foreløbige oplysninger er der formentligt tale om, at en pakning er defekt på rørledningen, og brændstof derfor lækker fra ledningen.
Miljøvagten fra Fredericia Kommune, Brand og Redning og Sydøstjyllands Politi arbejder mandag formiddag fortsat på havnen.
Kilde: Sydøstjyllands Politi