Nyt fiskefartøj ligger med bunden i vejret

Nyt fiskefartøj ligger med bunden i vejret
Foto: Dykkerstaal A/S

Mandag 23. marts 2020 kl: 13:58


Skroget til et nyt fiskefartøj, der var under slæb, vendte tidligt fredag morgen bunden i vejret ca. 9,5 sømil nordøst for Hansholm Havn. Skibet var på vej på slæb fra Gdansk i Polen til Hvide Sande, hvor det skulle færdiggøres, skriver Nordjyske. Ingen kom til skade ved uheldet.

Da der var tale om et tomt skrog, har der ikke været en egentlig redningsaktion i gang, oplyser Svendborg Bugsering - NH Towage A/S, der ifølge afvisen ikke har yderligere kommentarer.

Søndag middag var flydekranen Sanne A fremme ved det fiskefartøjet, der endnu er et råt skib, dog monteret med hovedmotor og skruegrej.

Men det er endnu ikke lykkes at få skibet på ret køl, og i øjeblikket afventer JA Rederiet, der er bjærgningsmester på skibet, bedre vejr oplyser kilder med kendskab til situationen til Maritime Danmark.

Redningsstationen i Hanstholm har ikke haft med sagen at gøre, da de på grund af corona-krisen alene rykker ud til egentlige redningsoperationer, oplyser stationslederen til Maritime Danmark.

Det vides ikke, hvorfor fartøjet, der var på vej til Vestværftet i Hvide Sande, kæntrede.

Redaktionen


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark