Dansk bunker-chef ude efter få måneder

Dansk bunker-chef ude efter få måneder
Anders Grønborg får kun få måneder i spidsen for TFG Marine.

Mandag 22. juni 2020 kl: 08:55


Anders Grønborg er efter mindre end tre måneder snart fortid som CEO i bunkerselskabet TFG Marine, der er etableret af Trafigura i et joint venture med Frontline og Golden Ocean. Selskabet skriver i en meddelelse, at parterne er enige om at gå fra hinanden.

Der er ingen begrundelse for det overraskende og hurtige exit for Anders Grønborg, der tiltrådte stillingen som topchef i TFG Marine 1. april i år og vil have den sidste dag i selskabet 30 september.

“Bestyrelsen i TFG Marine ønsker at takke Anders for hans arbejde i den korte tid, han har stået i spidsen og ønske ham al mulig succes i fremtiden. Ind til andet bliver meddelt, vil forretningen fortsat blive ledet af den eksisterende ledergruppe. Der er ingen yderligere kommentarer,” lyder det fra Trafigura, der ejer 75 pct. af TFG Marine, mens Frontline ejer 15 pct. og Golden Ocean de sidste ti.

Ifølge kvartalsregnskabet fra Golden Ocean tjente rederiet i 1. kvartal 400.000 dollar på sin 10 pct. aktiepost i TFG Marine, der dermed skulle have tjent 4 mio. dollar i de første tre måneder af året.

Med Anders Grønborgs afgang mister selskabet en veteran i branchen. der kender markedet ud og ind efter mere end 25 år i World Fuel Services, der er verdens største bunkerselskab.

Kilde: TradeWinds


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark