Aabenraa Havn ansætter ny økonomichef
Aabenraa Havn, der er erhvervshavn for hele Sønderjylland og den dansk-tyske grænseregion, har ansat René Toft Kristiansen som ny økonomichef.
René Toft Kristiansen, ny økonomichef i Aabenraa Havn.. Foto: Aabenraa Havn
Den nye økonomichef bliver en vigtig del af det team, der skal navigere havnen sikkert igennem de kommende års vækst og udvikling med fokus på grøn omstilling og forsyningssikkerhed, skriver havnen i en pressemeddelelse.
Den 56-årige René Toft Kristiansen kommer fra en stilling som regnskabschef i Sydinvest. Oprindeligt er René Toft Kristiansen uddannet revisor og har i ti år arbejdet som revisor, inden han blev selvstændig inden for tekstilbranchen i en længere årrække.
-emte