APM Terminals fejrer 10 år i Marokko
APM Terminals i Tangier bød Munich Maersk - et af verdens største containerskibe - velkommen, da det anløb havnen for første gang for at fejre Nordafrikas største og mest moderne terminals 10 års fødselsdag.
“Vi er glade for at byde dette nyeste skib i Maersk Line´s flåde velkommen i Tangier netop mens vi fejrer vores 10 års fødseldag. Det er endnu en bekræftelse af den strategiske vigtighed af APM Terminals Tangier ikke alene som porten til Marokko, men som en ledende hub i regionen,” siger Hicham El Alami, COO i APM Terminals Tangier.
Siden terminalens åbning for ti år siden er antallet af håndterede containere vokset med 72 pct. til mere end 1,7 mio. pr. år. Samtidig opererer terminalen med en høj energieffektivitet og har reduceret CO2 udledningerne med 20 pct. siden 2009, oplyser APM Terminals.
For at forblive konkurrencedygtig i fremtiden har terminalen har fornylig investeret i to super post-panamax kraner, der kan betjene gigantskibe som Munich Maersk.
“Med Munich Maersk´s første anløb i Tangier har vi endnu en mulighed for at fejre det gode samarbejde med byen, havnen og APM Terminals,” siger Marcos Hansen, der er Maersk Line´s direktør for det vestlige Middelhav.
Kilde: APM Terminals