APM Terminals vil standardisere udstyr
Mærsks havneselskab APM Terminals går nu i gang med at standardisere udstyret i det halvt hundrede havne selskabet har, og er i gang med at etablere, over hele verden. Målet er at reducere omkostningerne og øge fleksibiliteten.
APM Terminals, som er verdens tredjestørste terminaloperatør målt på antallet af omsatte containere, køber hvert år terminaludstyr for meget store beløb. Ved at standardisere det udstyr der anvendes, venter APM Terminals at opnå betydelige stordriftsfordele ved køb af udstyr, uddannelse af medarbejdere, opbygnings af reservedelslagre osv.
Dertil kommer, at det vil blive meget lettere at flytte udstyr mellem havnene i takt med at efterspørgslen ændrer sig.
"Kunderne har brug enkel, pålidelig og omkostningseffektiv service, så de bedre kan konkurrere på markedet. Vores terminaldesign, udvikling og indkøb skal afspejle dette", siger APM Terminals Senior Vice President og chef for nye terminaler i Haag, Peder Søndergaard.
Kilde: APM Terminals