Rømø Havn har fundet sin nye havnechef
Ulla Kiersgaard er ansat som havnechef i Rømø Havn og tiltræder sit nye job ved årsskiftet.
Den nye havnechef arbejdede fra 2013 til 2019 som maritim chef i Rønne havn, inden hun skiftede til Muehlhan Windservice og senest til SDK Shipping.
Nu bliver hun en af få kvindelige havnechefer i Danmark.
“Yes, det er korrekt, og det bliver fantastisk. Jeg glæder mig helt vildt til jobbet, men jeg er også ydmyg overfor opgaven,” siger Ulla Kiersgaard til DOI.dk.
Hun er uddannet skibsfører, og har tidligere arbejdet næsten 20 år hos Maersk, først som navigatør på forskellige fartøjer rundt om i verden og siden på kontor i København, Singapore og Italien.
-emte