Havnefusion kan være på vej
Den gældsplagede Hanstholm Havn kan være på vej mod en fusion med ADP A/S, skriver mediet DOI.dk på baggrund af kilder tæt på processen, er ønsker at være anonyme.
Hanstholm Havn blev ved årsskiftet 2022/2023 konverteret til en kommunal havn på grund af den enorme gæld på 630 mio. kr. som en havneudvidelse førte med sig.
“Vi har hele tiden sagt, at det var midlertidigt, at havnen skulle være kommunal. Men konkrete samarbejdspartnere kan jeg ikke nævne, siger Thisteds borgmester Niels Jørgen Pedersen til mediet.
ADP A/S, der driver havnene i Fredericia og Nyborg, har Fredericia kommune som sin største ejer med 89 pct. af aktiekapitalen.
Og ifølge Nordjyske har byrådene i Thisted og Frederica fået præsenteret et konkret forslag til en fusion, der ventes at blive behandlet på lukkede byrådsmøder i januar.
-emte