Mærsk forhandler om frasalg af aktiviteter
I det nye årsregnskab fra A.P. Møller-Mærsk fremgår det af forventningerne til indeværende år, at Gruppen vil frasælge ikke-strategiske aktiviteter, og at salget ventes at indbringe en gevinst på over 3 milliarder kroner.
"A.P. Møller - Mærsk Gruppen er i overvejelse om salg af ikke strategiske aktiver. Hvis dette salg gennemføres i 2008 ventes ovenstående forventede nettoresultat forbedret med i størrelsesordenen USD 800 mio", står der i årsregnskabet.
Og det har straks ført til spekulationer om, havde det er Mærsk vil sælge fra. På telekonferencen afviste Smedegaard at kommentere på, hvilken eller hvilke virksomheder det drejer sig om. Overfor business. Dk slår Smedegaard dog fast, at der ikke er overvejelser om at sælge aktieposterne i hverken Danske Bank eller Dansk Supermarked.
Business.dk skriver at man har erfaret, at der ikke er tale om én separat forretningsaktivitet eller enhed, men at der er flere af hinanden uafhængige aktiviteter som A.P. Møller-Mærsk er villige til at afhænde.
Forhandlingerne skulle være i gang og på et modent stadie, hvorfor A.P. Møller-Mærsk har valgt at nævne deres overvejelser om at sælge ikke-strategiske aktiviteter, fordi det vil være upassende i forhold til aktiemarkedet, hvis man ganske kort tid efter en årsregnskabsfremlæggelse sælger et aktiv fra - uden at have nævnt dette med ét eneste ord i årsrapporten. Skriver altså business.dk.
Kilde: business.dk